søndag den 22. august 2010

Tyveri, lån og foræring.

Det blev ikke til det store med Esters lege-tal i weekenden. De drillede mig...... Nogengange er det en udfordring jeg tager med ophøjet ro og en " Jeg skal nok knække jer " attitude. Andre gange bukker jeg under, som her i weekenden, fordi jeg er for utålmodig. Så nu er bogstaverne på tænkebænken, jeg må lige tænke hvordan jeg får dem til at fungere.

Imellemtiden har jeg tyvstjålet, lånt lidt og fået en foræring.
Jeg har stjålet fra Karen. Hun har engang lavet de her fantastiske spejlæg. Jeg blev helt pjattet med dem. Og blev bare nødt til at prøve selv. Så nu er jeg gået igang med at optimere Esters køkken.



Så har jeg lånt af Julia, der har lavet en patchwork-tutorial. Den er meget fin og anvendelig. Jeg havde nok aldrig troet at jeg ville kaste mig ud i patchwork, men nu blev jeg alligevel lige nødt til at prøve det af. Det var faktisk ikke så svært og heller ikke så tidskrævende som frygtet. Men nu startede jeg også bare med en lille prøve. Prøven blev til en lille pude og den viste sig at passe perfekt til Esters lille stol.



Så har vi fået en foræring, af Rasmus mor. Hun er en habil strikker. Det bliver altid pænt og jævnt når det kommer fra hendes hånd. Hun har strikket denne sweather til Ester, der med garanti bliver et hit her i efteråret og til vinter. Det eneste jeg skal gøre, er at få sat nogle knapper i.



Jeg undskylder at mine billeder ikke altid er af den fineste kvalitet. Det er altid om aftenen, hvor lyset svigter, jeg får tid til at tage billeder. Derfor og kun derfor bliver de ringe. Det har ihvertfald ikke noget at gøre med mine evner inden for fotografi :-)

3 kommentarer:

  1. Du skal være meget velkommen:) Og hvor er de blevet fine. Er det bommuld du har hæklet i?

    SvarSlet
  2. Hej Line,

    Tak fordi du vil være med i min give away, og ikke mindst for din søde hilsen. Den gjorde mig bare rigtig glad. Fin blog, du er ved at få lavet dig her, og fine sager, du viser frem. Jeg vil straks lægge mig til asom følger og glæder mig til at kikke ind forbi igen.

    Hilsen Helle

    SvarSlet
  3. Tak skal i have begge to. Det er dejligt at her er lidt liv nu og jeg ikke sidder og blogger ud i den blå luft :-)
    Jeps de er hæklet i bomuld. Det er så dejligt billigt, så jeg har det altid liggende i en masse forskellige farver.

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...