søndag den 17. oktober 2010

Oldemors juleroser




Som jeg skrev tidligere idag, skulle mig og min mor forsøge at genskabe min oldemors gamle julepynt. 
Det skrider fremad. Men, der skal crepepapir på, i en eller anden indviklet ( sådan lyder det ihvertfald når min mor prøver at forklare ) teknik. Og det papir jeg havde fundet fungerede ikke. Så indtil videre er vi nået så langt her. Men de ser også rigtigt fine ud, når de ligger sammen i alle mulige farver. Jeg glæder mig til at se hvad det sidste trin med crepepapiret går ud på.




3 kommentarer:

  1. Synet af disse skønne roser sender mig direkte tilbage til barndommens jul:-) Min mor var i borgerforeningen i vores lille landsby, og da julepynten til juletræsfesten var ved at være udtjent, så fik hun en ældre dame, som var nær ven af familien, til at lave en masse af sådanne roser.
    Mon du har fået lavet sidste trin med crepepapiret - mener at crepepapiret var foldet og så rynket sammen i folden, så et blev endnu mere crepet inden det blev sat rundt om rosen(?)
    Resten af juletræspynten lavede borgerforeningens medlemmer sammen med deres børn, så da lærte jeg, som ikke ret gammel, at flette julehjerter og stjerner. Uuh, sikke nogle juletræsfester med sanglege og slikpose med det længe ventede honninghjerte.

    SvarSlet
  2. Fantastisk historie Julie. Min mor har været igang med roserne, men der er endnu ikke kommet blade på, for alle hun snakker med har en forskellig opfattelse af hvordan de skal laves. Vi prøver helt sikkert din måde af og så kan det jo være at der bliver smidt et nyt billede på bloggen.

    SvarSlet
  3. Har vist husket helt forkert... Min mor mener ihvertfald noget andet, og hun har trods alt set dem lavet mange gange. I følge hende rulles selve rosen rundt om en strikkepind - men den har I jo allerede lavet ;-) Bladene klippes ud af crepepapiret, hvor "striberne" i crepen ligger på tværs af bladet, så man kan skubbe/trække med fingrene midt langs bladet, som derved blivet let skålformet. Når man har sat bladene fast med hulningen indad mod rosen, vippes spidsen af bladet let udad.
    Ihh, nu har min mor og jeg lige aftalt at vi må prøve at lave juleroser når vi kommer hjem til dem til jul - tak for inspirationen

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...