Weekend med SKØN på!

Så er vi hjemme efter en skøn weekend hos min mor og far. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan efter at jeg har fået eget hjem og familie, men en weekend hos forældrene bringer bare ro i sjælen.
Det lykkedes at komme på loppemarked, og det var skønt for det er så længe siden.
Det var ikke bare skønt men også indbringene.



Det blev til et dådyr, der vist ryger i julepynt-kassen. En lille lampe til natbordet. Skærmen er møjbeskidt, så der skal vist gøres noget ved den. Hvad ved jeg ikke rigtig endnu, måske skal den have noget fint blomsterstof på.



Det her orange vidunder af en stol er længe ventet. Jeg har ønsket mig en lige siden vi fandt ud af Ester var på vej. Sidste år faldt jeg så over en til et loppemarked. Men, det var der også fire andre der gjorde og den blev budt op i flere hundrede kroner og så stod jeg altså af. Men i denne weekend stod den så bare stille og roligt og ventede på mig.... uden at jeg skulle slås med andre om den. Og det til den nette sum af 40 kr. Det er ren kærlighed.



Oveni fandt jeg den fine madkasse med løven på. Men den skal nok bruges til noget andet end mad, for jeg stoler ikke på materialet den er lavet af. Hvem ved hvad det afgiver af giftige ting og sager. En Magrethe skål, som jeg har ønsket mig længe, men har været for nærig til at købe fra ny.
Da vi kom hjem fra lopper, gik min mor i fryseren. Og så var der ellers gaveregn.
Med hjem fik vi en stor pose solbær, æblemost, brombær og hyldebærmost.
Så da vi kom hjem igen, gik vi ellers igang i køkkenet.
Så nu har vi solbær-saftevand alla min mor, æble-sirup alla mig, brombærkompot og fryseren fuld af diverse. Oveni tømte vi drivhuset for tomater og lavede en god portion ovn-tørrede tomater alla Liselotte Mums... køleskabet bugner af lækkerier.



som om det ikke var weekend-fryd nok, så slog mig og min mor et smut forbi min barndoms skobutik. Det var Rosas skobutik. Rosa var en ( allerede dengang ) ældre dame. Hun var både lidt fængende og lidt frygtet. Det virkede altid som om Rosas skolager var u-udtømmeligt. Hun kunne blive ved med at hive sko frem fra kælderen, hvilket var grunden til at hun var frygtet, for det tog 100 år før man var ude igen.
det lyder måske som en drøm idag, men det var det altså ikke da jeg var barn.
Min mor fortalte mig i anledningen en hemmelighed: da vi var børn havde hun en aftale med Rosa om hun at vise os de fornuftige sko, dem med masser af plads til tæerne. Det var der flere skobutikker der godt kune praktisere idag. Måske man kunne få dem til at gemme de lyserøde sko væk!
Rosa styrede sin butik lige til det sidste og blev meget gammel. Men for en måned siden døde hun,så derfor var der halv pris på alle sko.
Og Rosas lager var åbenbart enormt, for se lige hvad der gemte sig i mængden. Retro så det batter og fuldstændigt ubrugt og uskadt. jeg er vanvittigt forelsket i alle fire par og håber bare at jeg har valgt de rigtige størrelser, så Ester ikke kommer til at passe de forede støvler om sommeren. De blå er hun for længst vokset fra, men jeg kunne bare ikke lade dem stå. Måske de kommer i brug hvis Ester engang bliver storesøster. Hvert par kostede 50 kr. Jeg tør slet ikke tænke på hvad de havde kostet på trendsales.



Sådan en fantastisk weekend sætter sine spor og det var en meget træt Ester vi havde med hjem.