mandag den 27. august 2012

Lidt til Ester, lidt til baby og lidt til moderen.


Der er kommet en smule igennem symaskinen de sidste par uger.


En nederdel til Ester. Vi er efterhånden kommet frem til at det her mønster altid tager kegler hos hende. Der er masser af svung i og når hun så selv har været med til at vælge stoffet, så er der næsten ingen tøjkriser om morgenen. Ester har 2 rigtigt gode veninder i børnehaven. De er næsten ved at udvikle sig til et lille trekløver. Så ved siden af symaskinen ligger nu starten til 2 nederdele mage til. Jeg tænker at det godt kan være et hit at have veninde-nederdele!



Da vi ikke har meget plads i den lille hytte, bliver det trukket på alle ideer til ekstra opbevaring. Så jeg kastede mig ud i at sy denne her.... ved ikke hvad sådan en hedder.. og den var oveni vandvittigt svær at tage et ordentligt billede af. Planen er at vi kan skifte den lille ny ovenpå kommoden og have alle skiftesagerne i dimsen her.  Jeg syntes at det var et lidt nervepirrende projekt, men alt i alt er jeg blevet godt tilfreds. 


Og så en lille sag til mig selv. Hurtigt syet net af en rest "billig " liberty. ( vistnok ) Jeg er selv ret pjattet med mønsteret i stoffet. Jeg kan købe fine fine tasker, men ender altid med at slynge et net over skuldrene istedet. Så det er skønt at have flere at variere imellem.

7 kommentarer:

  1. Sikke nogen fine ting du har fået produceret. Og hvor er det sødt med den lille trekløver der snart har matchende nederdele ( og mange misundelige blikke i børneren rigere).

    Er ret vild med din pusleløsning.

    Hvis du kan lave sådan nogen ting kan du altså sagtens sy et nyt betræk til voksi-posen;)

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. He he he. Tak for din tiltro :-) Det er også stadig planen at jeg skal prøve mig ad. Men jeg bliver ved med at udskyde voksi-betrækket og jeg kommer tættere og tættere på termin. ( Forestiller mig at det er det projekt der kommer til at tage tid.) Måske jeg snart skulle tage mig i nakken :-)

      Slet
  2. Det bliver helt sikkert et hit med matchende nederdele hos veninderne:
    Superflot opbevaringsidé :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg også. Nu håber jeg bare at Ester ikke får sladret om gaverne inden de er færdige.

      Slet
  3. Hvor bliver de tre veninder da ikke til at skyde igennem når de kan svinge sammen.. Skøn nederdel, hvilke mønster er det? og stoffet hvor er det fra?
    Kh Camilla
    http://celinas-verden.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Stoffet er fra Malika og Rosa, men jeg tror vist nok jeg købte det sidste på udsalg :-) Mønstret er hjemme-bikset, men ret så nemt at tilpasse til forskellige størrelser. Hvis du er meget interesseret vil jeg gerne lave en lille DIY en dag?

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...