tirsdag den 6. september 2011

Babyveste og en virkelig velvoksen squash


 
Igår blev jeg færdig med den lilla vest. Den har det fineste bladmønster rundt i halsen. Sammen med en lille grå vest, skal den foræres til en af mine veninders søster. Hun er nemlig godt igang med at dyrke en lille baby, som ankommer her i løbet af vinteren. Så et par små veste i blød uld kan ikke være helt ved siden af.  Jeg håber hun bliver glad for dem. Herhjemme ville den ihvertfald bringe glæde.... hvis der ellers var en lille på vej.

 

Vi tog lige en tur rundt i haven i eftermiddags, mig og Ester. Og se lige hvad den gemte på. Det er godt nok lidt tid siden vi har været ude af plukke squash, men at der var kommet sådan en krabat var lidt af en overraskelse. Og ja.... det er så Esters kunstige smil..... altså det hun fyrer af når man beder hende om at smile til kameraet. :-)

5 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...