torsdag den 9. december 2010

Fra kreablog til ..... blog.

Jeg er stadig nedlagt med dårligt håndled, seneskedehindebetændelse. Og det begynder faktisk at blive lidt trist.
Nu skal man jo aldrig kimse af to ugers gratis "ferie". Men problemet er at det jo ikke rigtigt er ferie, hvis man ikke bare kan gøre hvad man vil. Og det kan jeg ikke, for strikning, hækling, ja alt hvad man skal bruge hænderne til er bandlyst. Det er trist, for lige pludselig finder jeg ud af hvor meget af mit jeg, der bliver lagt i alt det krea. Ok, det er jo ikke fordi jeg ALDRIG må strikke mere, men det er stadig ikke sjovt.

Jeg har en smuldrekage i ovenen for jeg blev bare nødt til at have nogen sødt, dvd'erne er blevet gennemkigget, uden noget resultat, så jeg hopper på Taggart, smider en varmedunk på armen og tager en dyb indånding, for sådan en aften på langs giver mig myrer i måsen. Jeg har bare ikke tålmodigheden til det.

Måske skulle indlægget have heddet Fra kreablog til brokkeblog. :-) Men der er også dejlige ting! Imorgen har jeg fødselsdag, jeg har lige ved og næsten fået købt alle julegaver og der venter en weekend med familie/fødselsdagshygge og julehygge i vores haveforening.
Så selvom jeg er en brokkemås, så sidder jeg egentligt rimelig lunt i svinget.

3 kommentarer:

  1. Stort tillykke med dagen imorgen, håber den bliver rigtig skøn. God weekend, og god bedring med håndleddet :)

    SvarSlet
  2. Tillykke med fødselsdagen!

    Og brok kan godt lette lidt på humøret ;-)

    God bedring med håndleddet.

    K.H June

    SvarSlet
  3. Kære brokkeblogger ;o)
    Tillykke med fødselsdagen og rigtig hurtig og god bedring - det er bare træls at miste evnen til det, man holder allermest af. Godt, at den vender tilbage og at du kan nyde en dejlig fødselsdag i dag ☺

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...