søndag den 26. september 2010

Ny ynglingsnederdel.

Sådan en børnefri weekend er bare ren magi.
Jeg fik lov at vågne af mig selv i morges ( udhvilet vel at mærke) Sneg mig ud af sengen, tændte op i brændeovnen mens kaffen snurrede. Og så stod jeg der, uden at vide hvad jeg skulle gøre af mig selv, for der var ingen bleer der skulle skiftes, havregryn der skulle serveres osv. Til gengæld var der en hel vognpark af symaskiner på spisebordet og gårdsdagens kuldsejlede projekter. Jeg var så træt igår at projekterne bare gik i koks mellem fingerene på mig. Det hjælper altid at være frisk.
Så, jeg gik igang med at redde en af de to nederdele der var kokset igår.
Mønstret fik jeg for mange år siden, 7 måske eller det der ligner. Det er tegnet af fra en af mine veninders veninders mors gamle 70'er nederdel ( Tabte jeg nogen der ? )
For de mange år siden syede jeg en lyseblå variant, som stadig er en af mine farvoritter. Men allerede dengang ønskede jeg mig en i en lidt mere dæmpet farve. Den grå fik jeg reddet idag, den brune ligner stadig en ulykke.
Mønstret et rimelig simpelt og sidder rigtigt fint ( Ihvertfald på mig )




Stof og tilbehør er købt i stof og stil, på gårdsdagens shoppe-tur. Desværre havde de ingen grå usynlig lynlås. Jeg var alt for tålmodig til at vente med at rekvirere den andetsteds fra.... så jeg måtte nøjes!

Nu er lille-prutten kommet hjem igen. Hun er blevet kysset, krammet, badet, madet, elsket af hele hendes forældres hjerter og ligger nu og snuer i hendes seng.
Det var faktastisk at sende hende afsted. Men det var godt nok også dejligt at få hende hjem. Kæresten er lagt ned af en gang influensa. Først troede vi at hans ømme krop skyldtes alt det playstation han har spillet i denne børnefri weekend ( Man kan godt spænde rimelig meget når man er helt oppe at ringe ). Hviklet jeg nåede at more mig meget over. Men nu har feberen meldt sig. Så nu ser det ud som om vi også skal igennem den influensa jeg syntes alle går og snakker om.

2 kommentarer:

  1. Den er da vildt fed og hvor sidder den flot på dig, hvem der bare kunne den slags. Tak for dit tip med sirup, det skal helt sikkert prøves.

    SvarSlet
  2. Det var så lidt, Heidi!
    Efter en gennemlæsning af dette indlæg, skriver jeg mig bag øret, at jeg måske skulle tage en ekstra gennemlæsning for tastefejl inden jeg poster :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...