fredag den 1. oktober 2010

Ahhhh weekend.



Phew for en dag på arbejdet. Stress til op over begge ører på arbejde, fordi jeg skal på kursus i næste uge og helst ikke vil efterlade de andre i alt for stort kaos.
Derefter en tur til Østerbro, for at prøve at støve en pakke op der skulle indeholde det fineste tapet. Men ak... jeg ved ikke hvad post danmark har lavet for den var der ikke. Æv.....!
Det har med andre ord været en lang og trættende dag. Men også en dejlig dag. For min mor var med på turen til Østerbro.. og det er aldrig dårligt.
Og fordi jeg på vej hjem fra arbejde lige svingede cyklen forbi en butik jeg længe har haft et godt øje til. Den var skøn og pigen der havde den var skøn, simpelthen så sød. Jeg fandt en glasskuffe til vores køkkenskab, der har manglet en skuffe lige siden vi købte det. Men jeg var ikke lige helt sikker på størrelsen, så hun lod mig simpelthen låne skuffen med hjem. Så er man da sød.

Butikken hedder Affär og ligger på Liflandsgade på Amager. Hvis man ikke lige er i nabolaget kan man smutte forbi hendes netbutik
Jeg fik også de fine orange ternede pudebetræk med hjem. Manden mener ellers at der snart ikke er plads til mere i sofaen. Den er optaget af vattæpper. Men jeg skal vise ham skal jeg. Der skal ihverfald også blive plads til mine broderede puder.

Skøn fredag herfra til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...